Den demokratiske idé
|
Børnenes stemmer bør høres
Målet med formidlingsprojektet er at give børnene stemmer, der vil kunne høres - eller ses - i den aktuelle klimadebat.
At give børnene stemmer vil sige at give børn mulighed for at give udtryk for deres mening, synspunkter såvel som bekymringer, når det handler om lokale og globale klimaudfordringer. Med inddragelse af de kunstneriske processer åbnes der op for, at klimadebatten også kan forgå i et visuelt medie og at disse visuelle udsagn skal tages alvorligt.
Vi ønsker med Ting Taler at understøtte og respektere de veje, børnene måtte tage inden for projektets rammer. Vi siger, at Ting Taler er tænkt for, med og af børn. |
|
En interkulturel dialog
Ting Taler er et internationalt formidlingsprojekt, som spredes gennem netværksforbindelser. Håbet er at skabe dialog mellem børnene på tværs af etniske og geografiske grænser. En skoleklasse i Georgien vil på projektets hjemmeside fx. kunne se skraldeskulpturer lavet af børn i Kina eller Norge.
Alle kan principielt deltage i formdilingsprojektet Ting Taler.
De deltagende børn vil have meget forskellige baggrund og forudsætninger, og det har høj prioritet at sikre ligeværdig, interkulturel dialog på hjemmesiden. Det er derfor også vigtigt at understrege, at der ikke er én, men mange rigtige måder at deltage og engagere sig i Ting Taler på. Mangfoldighed ses som en styrke.
Tilgængeligt og åbent for alle
Det er et vigtigt, at formidlingsprojektet Ting Taler er enkelt og også i praksis tilgængeligt for alle. Det grundlæggende undervisningsforløb - hvor tingenes historie fortælles gennem fortid, nutid og fremtid, hvorefter børnene bygger skraldekunstværker - kan gennemføres overalt i verden.
Det er gratis af deltage i Ting Taler. Det er muligt kvit og frit at hente undervisningsmateriale fra projektets hjemmeside samt at indlægge billeder af børnenes skraldekunstværker på hjemmesiden.
Materialerne til at bygge de centrale skraldekunstværker med findes - og det er fælles for alle - i børnenes nærmiljø og kræver ingen ekstra ressourcer.