|
![]() |
Henry HeerupDen danske kunstner Henry Heerup blev født i 1907. Hele livet malede han og byggede skulpturer af ting, han fandt. Han kaldte sine skulpturer for skraldemodeller.
Som barn blev han opdraget til, at alting kan genbruges. Der blev sparet på det meste – selv på papiret – så han tegnede på brugte kuverter.
Som voksen kunne han stadig ikke lide at smide noget ud. Han fik et særligt forhold til ting – også dem, andre havde smidt ud. Derfor han gemte alt, hvad han samlede op. Når han lavede sine skraldemodeller, syntes han, at de kasserede ting fik nyt liv. På billedet Morgen har Heerup tegnet skraldemanden, der går med skraldespanden på ryggen. Oven på skraldespanden sidder en galende hane og vækker folk til en ny dag. Hanen kan være et symbol på alt det nye, der kan skabes og opstå af det gamle skrald. |
|
| |
![]() |
Alting har en historieHenry Heerup syntes, at alle de ting, han fandt, kunne fortælle en historie. Ligesom når du fortæller historier om, hvad du har oplevet.
På billedet kan du se hans skraldemodel Trafik-uglen. Skulpturen har han lavet af blandt andet gamle kædeskærme fra en cykel og to reflekser. På den måde har han bygget en figur, der ligner en ugle. Kan du gætte, hvorfor han valgte at kalde figuren for Trafik-uglen?
I kan bygge skraldemodeller på samme måde som Heerup. Ved at bygge skraldemodeller, kan I give skraldet en ny historie og en ny fremtid. Ting, der ellers ville blive smidt væk, kan blive en del af en skulptur.
|
![]() | |
| Her kan du læse om en konservesdåse og hvordan dens fortid, nutid og fremtid ser ud. | |
|
| |
![]() ![]() |
Historien om konservesdåsenFortid
Konservesdåsen kan være lavet af aluminium. Aluminium fremstiller man af en slags lerjord, der hedder bauxit. For at få fat i bauxit, fjerner man først planter, buske og træer og graver masser af jord op. Derpå skal bauxit’en transporteres og renses, før den kan smeltes til aluminium. Man bruger en masse energi, og der produceres en masse affald, før du kan stå med en færdig dåse i hånden.
Nutid
Når du har spist eller drukket det, der var i dåsen, afhænger dåsens fremtid af, hvad du gør ved den. Smider du den i skraldespanden, bliver den måske brændt af i en forbrændingsovn. I nogle lande vil dåsen ende på lossepladsen eller i naturen. I Danmark sorterer vi det meste af vores affald. Så hvis du sorterer dit affald, ser dåsens fremtid helt anderledes ud. Så kan dåsen gå til genanvendelse.
Fremtid
Ved at genanvende en dåse i stedet for at lave en ny, sparer man lige så meget energi, som en computer bruger på otte timer. Genanvender man 500 dåser, sparer man en mængde energi, der svarer til at køre over 400 kilometer i en stor bil. Kører man i en lille, miljøvenlig bil, kan man køre 1.000 kilometer. Man kan altså spare meget energi og mange ressourcer, hvis man bruger dåser igen og igen og igen.
Hvad kan vi gøre?
Historien om konservesdåsen viser, at det er en god idé at tænke sig om, når vi vil kassere noget. Det kræver nemlig energi, hver gang der skal fremstilles nye ting. Vi sparer energi, hvis vi genbruger og genanvender. Samtidig sparer vi på Jordens ressourcer. Endelig – og det er mindst lige så vigtigt – undgår vi at belaste naturen og klimaet. |
|
| |