Get the Flash Player to see this rotator.
Ting Taler - global miljøformidling for børn

 
 
Danmark var i perioden 7. til 18. december 2009 vært for COP15, den 15. internationale FN klimakonference.

Ting Taler - børn, klima og skraldekunst har til formål at give verdens børn en stemme i den globale klimadebat.

Med Ting Taler er der skabt en global platform, hvor børn kan komme til orde med deres ideer, bekymringer og fremtidsdrømme i forhold til, hvordan klimaændringer globalt og lokalt påvirker den verden, de lever i.
Pige med verden

Et undervisningsforløb med skrald

Ting Taler er et verdensomspændende klima-formidlingsprojekt for børn på 10–12 år. Skoleklasser over hele verden inviteres til at arbejde med emnet klima i en til to uger. Det praktiske kunstneriske afsæt er skrald og skrot fra børnenes hjem og nærmiljø, som indsamles og bruges i et kreativt forløb, hvor børnene skaber skraldeskulpturer.

Målet er at bruge kunsten og børnenes fantasi til at finde nye og overraskende måder at forholde sig til og lære om klimaproblematikker. K lassen vil skulle forholde sig til de indsamlede tings fortid, nutid og fremtid. Hvad har tingen været brugt til? Hvorfor er den smidt ud? Hvilken betydning får tingen i skraldekunsten? Hvad vil der ske med den i fremtiden?

Læreren foretager sammen med børnene en kobling mellem affaldsaspektet og de nærværende lokale miljøproblemer og de globale klimaforandringer. I sidste del af arbejdsfasen dokumenterer børnenes deres arbejde gennem fotos og små klima-udtalelser, som deles med børn i andre lande via projektets hjemmeside.
 

Børnenes klimakonference og udstillinger

Things Talk - Children's Creative Climate Camp blev afviklet i Ballerup og Rødovre 2- 6. december 2009. Børnenes skraldekunstværker er sammen med børnenes korte klima-udtalelser at betragte som børnenes stemmer.
 
På campen deltog børn fra 15 lande. Her arbejdede de videre med deres klimatanker igennem en kunstnerisk og demokratisk proces i samarbejde med professionelle kunstnere.

 

Grundlæggende koncepter om kunst, klima og demokrati

Ting Taler handler om, hvordan børn gennem en kunstnerisk og kreativ proces kan forholde sig kritisk til de store udfordringer, som miljø- og klimaforandringer giver verden. Projektet har tre grundlæggende koncepter, nemlig den kunstneriske idé, den demokratiske idé og den grønne idé. De tre koncepter skal ses i sammenhæng og er tæt forbundne.

Læs mere om den kunstneriske ide
Læs mere om den demokratiske ide
Læs mere om den grønne idé
Anbefal denne side
Udfyld skemaet for at sende nedenstående link til en ven
SEND NU